Hvad koster en m3 vand?
Svar: Det er et såkaldt "godt spørgsmål", fordi der ikke kan gives et eentydigt svar.
Prisen sammensættes af flere elementer, nemlig:
- Fast afgift/måler (ledningsnet og anlæg)
- Afgift/forbrugt m3 (omkostninger v. indvinding og udpumpning)
- Grøn afgift
- Moms
Hvor mange liter vand bruger en person i gennemsnit pr. døgn
Svar: 119 liter pr. person pr. døgn (2006-tal)
Jeg har købt ny opvaskemaskine, hvad er vandets hårdhedsgrad?
Svar: Vandet i Elkenøre er ret hårdt og ligger normalt mellem 16 - 18 dH
Hvad gør jeg, når mit vasketøj er blevet gult på grund af snavs i vandet?
Svar: Hvis din bomuldstøjvask er blevet gul på grund af snavs i vandet efter f.eks. ledningsbrud, anbefaler Forbrugerstyrelsen følgende:
Det misfarvede tøj lægges i blød i vand tilsat 1 dl. (3 breve) citronsyre pr. 10 ltr. vand. Efter ca. ½ time vrides tøjet og vaskes igennem i en varm sodaopløsning af 3 dl. soda til 10 ltr. vand. Tøjet skylles og behandles som efter almindelig vask.
Må jeg bruge vand til at vaske min bil?
Svar: Ja - men vandværket anbefaler at anvende de vaskeanlæg, der findes på tank- og servicestationer. Årsagen er, at disse anlæg dels er sikret mod, at oliesnavs m.v. ender i naturen og dels, at vandet genbruges efter rensning.
Må jeg bruge vand til at vande min have?
Svar: Ja - undtagen i perioder med vandingsforbud. Eventuelt vandingsforbud i vort forsyningsområde vil blive annonceret i rubrikken Aktuelt i kolonnen til højre.
Opfylder vandets kvalitet gældende regler?
Svar: Myndighederne forlanger, at der løbende udtages vandprøver såvel på vandværket som på vilkårlige steder på ledningsnettet. Hvis grænseværdierne overskrides vil der enten blive udsendt en kogeanbefaling eller evt. koblet om til vandforsyning fra Idestrup Vandværk.
Hvem skal jeg ringe til, hvis jeg opdager en vandsprængning?
Svar: Du skal kontakte vandværkets driftsbestyrer. Se navn, adresse og telefonnummer i kolonnen til højre.
Hvor er min stophane placeret?
Svar: Som udgangspunkt vil den normalt være placeret ca. 1 meter mod vejen fra målerbrønden.
Kan jeg stole på at min vandmåler viser korrekt?
Svar: Ja - alle vandmålere bliver løbende udskiftet og kontrolleret stikprøvevis af Force Instituttet. Force er akkrediteret af Danak til at foretage målerkontrol. Hvis du mener, at din måler alligevel viser forkert, bedes du kontakt vores driftsbestyrer. Se kolonnen til højre.
Skal jeg holde løbende kontrol med mit forbrug?
Svar:
Hvem skal jeg ringe til, hvis jeg ikke forstår min vandregning?
Svar: Du skal kontakte forretningsføreren, hvis navn, telefonnummer og emailadresse fremgår af kolonnen til højre.
Hvordan melder jeg flytning til vandværket?
Svar: Du skal melde flytning til forretningsføreren. Se kolonnen til højre.
Hvad vil det sige, at være andelshaver i vandværket?
Svar: Når du er andelshaver i vandværket har du ret til at blive forsynet med rent drikkevand på de vilkår, der er fastsat i det af Guldborgsund Kommune fastsatte regulativ.
Du er også medejer af Andelsselskabet Elkenøre Strands Vandværk med tilhørende indvindings- og udpumpningsanlæg. At være andelshaver indebærer også, at du hæfter solidarisk for vandværkets dispositioner i et forhold svarende til dit hovedanlægsbidrag.
Din andel kan ikke handles som en aktie, men følger ejendommen.
Ved din eventuelle udtræden af selskabet, kan der ikke udbetales andel i selskabets formue. For mere detaljerede oplysninger henvises til selskabets vedtægter, som du finder under Om vandværket.
Forsyningssituationen
På baggrund af de sidst foretagne vandanalyser forsynes området pt. med vand fra Idestrup Vandværk.
Vores egen produktion er nu genoptaget, og hvis de næste prøver er negative, genoptages forsyningen fra egne boringer..
Hvis du ønsker at indberette din seneste måleraflæsning, skal du klikke her
afholdes hos Peter Jørgensen, Skovduevejen, 17. marts kl. 10.00.
Vandværket har 50 års jubilæum i 2012. Det vil vi markere i forbindelse med generalforsamlingen d. 1. juli.
Driftsforhold
Driftsbestyrer Egon Hansen
Tangetvej 31
4872 Idestrup
Tlf: 5414 8574
Afregning og aflæsning
Forretningsfører
v/ Lou Revision
Toldbodgade 11
4800 Nykøbing F
Tlf.: 5485 1133
Mail: info@lourevision.dk
Formand
Peter L. Jørgensen
(Skovduevejen 32)
Skovvangsvej 69
Strøby Egede
4600 Køge
Tlf.: 5626 7998
Mail: peter@smilepost.dk